– Hos Hårdesign på gågaden i Tønder, er de glade og stolte over at have elever.
– Selv efter et helt år, er eleverne fortsat begejstrede over arbejdspladsen.
– Jeg kiggede selv indenfor og fik en snak med Pia, og har været i praktik i salonen, imens jeg har gået på frisørskole i Aabenraa.
– Lyder det fra 17-årige Sanne Hansen, der kommer fra Bylderup Bov og lige er startet hos Hårdesign. I fritiden dyrker hun gymnastik, og det har altid været en drøm at komme til at lave noget med hår.
– 18-årige Cecilie Kudsk Borg er i forvejen elev hos Hårdesign, og har været det et år nu, siger det samme:
– Jeg har altid interesseret mig for hår og klipning, og derfor er jeg rigtig glad for at have fundet den helt rigtige læreplads hos Hårdesign, og arbejdspladsen er bare i top med et godt sammenhold blandt alle.
Indehaver af Hårdesign Tønder er frisørmester Pia Mellergaard Andersen.
Cecilie Kudsk Borg og Sanne Hansen er begge begejstrede for både modtagelsen og kollegernes sammenhold hos Hårdesign på gågaden i Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk