En tur til Møgeltønder, der ligger vest for Tønder, er en tur tilbage i tiden.
Schackenborg Slot, Slotskroen, Slotsgaden med brostensbelægningen, der automatisk får alle til at sætte hastigheden ned, er et par af landsbyens highlight.
De prægtige gamle huse på Slotsgaden lyser rigtig op her i sommertiden.
Kig ind i Slotsparken, hvor man også kan overnatte i shelters, der praktisk nok, kan drejes efter solen.
Møgeltønder Kirke er også et af de historiske steder.
Slotsfeltladen er også åben her i sommertiden – Fra kl. 11-16 dagligt – tag et kig ind i den flotte bygning, der ligner en båd med stråtag og stengulv. Man regner med, den er opført i midten af 1800-tallet. Slottet drev dengang en af landets største landbrug og laden blev brugt til bl.a. halm. Den var i brug indtil omkring 2008, hvor man begyndte at planlægge restaureringen af den. Det viste sig nemlig, at det faktisk var en meget bevaringsværdig bygning.
Der arrangeres også rundvisning på Schackenborg Slot – se mere her.
Schackenborg Slotskro, Mormors Lille Cafe og Cafe Slotsgaden byder på kaffe, kage og varme retter.
Cafe Slotsgaden i Møgeltønder: – I caféen har vi alt hvad man kan trænge til efter en god tur i marsken, varm suppe, lækre sandwiches, store salater og sidst men ikke mindst gode hjemmebagte kager.
Se mere om Cafe Slotsgaden, der ligger på adressen Slotsgaden 14 i Møgeltønder her.
Slotsgaden – prægtige huse og se lige belægningen. Vi er tilbage i historien.
NB! Skulle du kende et helt specielt “hotspot” i Møgeltønder, som ikke er med i artiklen – må du gerne maile det til redaktionen – redaktion@sydnyt.dk – sms: 2124 2696