Fik du også set storke i det sønderjyske i Pinsen?

Arkivfoto - Storkereden i Rens 2. Pinsedag 2024 - her bliver der løbende bygget på reden. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Sønderjylland er storkeland igen i år.

Man skal langt tilbage for at kunne opleve såmange storkereder igen – 2023 var et brag af et storkeår i det sønderjyske, og det ser absolut ud til at fortsætte i år.

Det store antal storkereder er noget vi kan glæde os over.

Det er udelukkende takket være de mange ildsjæle, der bruger meget tid og energi, og sørger for at storkerederne er tiptop og indflytningsklare, og andre igen fodrer storkene og sørger for vand.

Og det er denne kombination, der skal til for at storkeunger kommer på vingerne, og for at storkepar har lyst til at slå sig ned på rederne i Sønderjylland.

Om et par uger, så står majs og andre afgrøder højt, og gør det svært for storkene at finde føde både til sig selv og de sultne unger.

Uden fodring fra ildsjælene vil det være umuligt at få unger på vingerne.

To unger viste hoveder i Rens

Storkereden i Rens er et af de rigtig gode eksempler. Her fodres de, og der er vand til dem. Og lige et par meter vest for reden er der lavet en sø. Perfekte forhold.

Og 2. Pinsedag viste to af ungerne i reden da også hovederne frem.

Og der bliver bygget og repareret løbende på reden af forældrefuglene.

Storkereden i Rens 2. Pinsedag 2024 – to unger kunne skimtes i reden. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Saksborg melder ind med storkepar på reden

Storkereden i Saksborg kan man se ude fra landevejen. Og 2., Pinsedag så det ud som om de vendte æg i reden.

Beliggenheden ud til vandløbet er rigtig god. Og køer, der græsser og holder bevoksningen kort er rigtig godt når det gælder om at finde føde i form af insekter, orm og mus.

Storkereden i Saksborg 2. Pinsedag – umiddelbart vender parret æg i denne tid. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Læs også denne storke-artikel – klik her