OPDATERET – Aabenraa Kommune: Sorteringen af affald kommer til at koste kassen for forbrugerne i det nye år

Arkivfoto - Så er der Full House - alle tre miljøbeholdere fra Arwos er leveret - og en ekstra beholder til farligt affald. Nu er udfordringen så, at der skal laves plads til dem i stativet. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Opdateret kl. 20.08 – 13-12-2022: Økonomiudvalget har godkendt de nye takster.

Opdateret kl. 16.30 24-12-2022 – de nye takster er godkendt af byrådet – se mere her.

Opdatering: På det seneste byrådsmøde blev de nye takster hos Arwos godkendt og de gælder fra 1. januar 2023.

De fleste af os har fået de nye miljøbeholdere.

Nu skal der sorteres i samtlige hjem.

Godt for miljøet, men knap så godt for den private pengepung.

Og nej, bananskrald skal ikke længere i skraldespanden – det skal i madaffald, så det kan være med til at lave energi.

Der er tale om en fordobling af beholderne.

Og det koster naturligvis mere – både mht. transport og senere opsortering, klargøring, rengøring mm.

Sådan ser de nye takster ud for 2023 – en kraftig prisforhøjelse

Taksterne fra Arwos hvad angår affald/genbrug i det nye år er endnu ikke godkendt af byrådet.

Men et kig på oplægget fra Arwos, der er Aabenraa Kommunes forsyningsselskab og varetager alle opgaver indenfor affald, genbrug, vand, spildevand og deponi, viser, at der er lagt op til en takstforhøjelse der for de flestes vedkommende vil ligge på omkring 25% – regnet groft ud efter en lille beholder, vil der være være tale om 1.000 kr. mere om året – pt. betaler man ca. 4.000 kr. om året og den ryger så op på 5.000 kr. om året.

Såfremt takstforhøjelsen altså godkendes i byrådet.

Klik her – Se de nye takster, der er foreslået af Arwos, men i skrivende stund endnu ikke godkendt af byrådet.