Regeringens opfattelse af, hvordan danske virksomheder ser på kvinder i dag, må udfordres. Vi er nemlig ikke længere i en tid, hvor det er køn, hudfarve, hårfarve eller seksualitet, der er afgørende, for de muligheder som livet byder på.

Regeringen støtter nu et EU-direktiv med en målsætning om 40 procent kvinder i store virksomhedsbestyrelser. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg bakker op om kvinder både i topledelser og på topposter. Ligesom alle andre moderne mennesker gør. Men jeg køber ikke præmissen om, at kvinder skal hjælpes på vej. Og da slet ikke af staten.

Først vil regeringen bestemme over familiernes hverdagsliv ved at tvinge barsel igennem (læs i øvrigt mit indlæg om det her: https://sydnyt.dk/birgitte-klippert-hold-fingrene-fra-mit-familieliv/), og nu vil de også bestemme over vores virksomheder. Det er duer altså ikke. Det er godt med diversitet. Men det er altså ikke statens opgave at diktere og kvotebestemme på vegne af et køn.

Ligestillingsdagsordenen er der ikke nogen, der er imod. Sådan var det måske engang, men sådan er det ikke længere. Jovist er der problematiske lønforskelle rundt omkring, men løsningen på alverdens problematikker er altså ikke lovgivning, tvang og bestemmelser. Jeg ser ligestilling som ’lige stilling’ og lige stillingtagen til de evner, som et givent menneske måtte have. Kvalifikationer er ligestilling.  Kvoter er degradering. Også endda af 50 % af Danmarks befolkning.

Foruden ovenstående er det for den enkelte kvinde yderst uhensigtsmæssigt, at man ikke ved, om man bliver tilbudt en bestyrelsespost, fordi man er kvinde, eller fordi man rent faktisk er den bedst kvalificerede. Hverken kvinden eller de øvrige bestyrelsesmedlemmer kan vide det, og bare det faktum, at det kan være en mulighed, at man sidder der mere af nød end af virksomhedens lyst, er det problem. Dertil er det problematisk, at danske virksomheder ikke længere kan tilbyde store poster til de bedst kvalificerede. Nej, nu er det måske den næstbedste, tredjebedste eller måske endda tiendebedste, der skal tilbydes pladsen. Der er ingen grund til at begå selvmål helt bevidst.

Lige så forkert det er at selektere ud fra køn, lige så forkert er det at kræve, at bestemte mennesketyper, med noget så banalt som biologi, i kvoteordninger skal repræsenteres i vores virksomheder. Tragikomisk er det, at nogle partier på venstrefløjen endda er meget uenige om, hvad køn er, og hvor mange køn der findes, (hvis der overhovedet findes nogen køn), men de er åbenbart ikke uenige om, at kvindekønnet kan klassificeres og gøres til et offer, der skal hjælpes lidt på vej. Cirkelslutningen fra regeringen og støttepartierne lyder nærmest at danske virksomheder mener, kvinden er svag, fordi hun er en kvinde, og at hun derfor skal hjælpes.

Jeg vil meget gerne have flere kvinder i bestyrelser endsige i lederjobs, men det er altså ikke os politikere der skal bestemme ude i virksomhederne. Jeg ved at mine muligheder for succes, i allerhøjeste grad afhænger af mig selv. Mine valg, mine kompetencer, min energi. Jeg kan godt selv – staten skal ikke være min barnepige.

Ovenstående betyder ikke, at vi ikke godt kan gøre noget for at skabe mere diversitet i dansk erhvervsliv, men vi er nødt til at gøre brug af vores overskud, og lade forandringen ske i det tempo, som det nu engang tager. Vi er på rette vej. Vi er ikke i mål, men statens quickfix er som at tisse i bukserne, så ligestillingen i ligestillingens navn kommer på tilbagetog fremfor det modsatte. Vi har en fin retning nu. En retning som vi skal bakke op om og hjælpe let på vej – ikke med lov, men med logik og reel ligestilling.

Vi kan starte med at opfordre virksomhederne til at oplyse om, hvad en toppost eller et topjob kræver af tid og overskud. Det kan være at man tror det kræver mere tid, end det egentligt gør. Derti skal vi måske acceptere, at ikke lige så mange kvinder som mænd gider at have en toppost eller et lederjob. Slutteligt kan vi holde fokus på dét det handler om – kvalifikationer og kompetencer. Når først der bliver kigger på det – kun på det – så er jeg sikker på, der stille og roligt kommer flere kvinder til.

Til gavn for vores vigtige virksomheder.