Dækkes skader fra kloakvand ved stormflod- og oversvømmelse?

Arkivfoto. Vi får flere og flere oversvømmelser - Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Hvordan dækkes skader opstået ved vand, der stiger op fra en kloak, på grund af manglende kapacitet i kloaknettet som følge af oversvømmelse fra en nærliggende sø henholdsvis vandløb eller som følge af stormflod, der medfører skade på bygning eller løsøre.

Muligheden for at yde erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer blev en del af stormflods- og oversvømmelsesordningen ved ændringen af lov om stormflod og stormfald, som trådte i kraft 1.
juli 2010.

Lovændringen sikrede erstatning for alle, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser, der stammer fra vandløb og søer på samme måde, som det indtil da havde været gældende for oversvømmelser efter stormflod.
I loven blev der i lighed med, hvad der var gældende for stormflod, indført en definition af oversvømmelse som følge af ekstrem høj vandstand i vandløb og søer. For begge ordninger gælder, at der statistisk skal være tale om mindst en 20 års hændelse, for at den er omfattet af loven.

Se mere på www.stormraadet.dk

Kilde: Stormrådet