Julebyen Tønder: Juletoget er en del af den store juleoplevelse

Julebyen Tønder dufter allerede nu af gran, og der er igen lagt op til en juleoplevelse for store og små.

Julebyen Tønder 2021 – Julebyen åbner nu på lørdag den 6. november med et flot julemandsoptog, der starter kl. 13.00 fra Kvickly Tønder.

– Og byen er ved at være klar, lyder det fra de mange ildsjæle, der i disse dage arbejder med at julepynte – se videoklippet, der er optaget i går mandag den 1. november – og så mangler vi lige duften af brændte mandler, varm gløgg, juletræets nåle og den prægtigste julebelysning – alt det er klart fra lørdag den 6. november – og så har butikkerne åbent hele ugen igennem – lørdage fra kl. 10.00 – 16.00 og søndage fra kl. 11.00 – 16.00 fra 6. november til og med 23. december.

Juletoget kører lørdage fra kl 10.30 og søndage fra kl 11.00 – afgang fra Turistkontoret ved Torvet – en tur koster kr. 15,- (2 Euro)