To lystfiskere fra København havde fundet melodien i Mjøls Lystfiskeri

Når man køber fiskekort til 3 timer i Mjøls Lystfiskeri må man fange 3 ørreder. Har man lyst til at fange flere, så køber man bare et ekstra kort.

Den løsning valgte to lystfiskere fra København, der er på efterårsferie i det sønderjyske, tirsdag eftermiddag.

– De hugger helt fantastisk godt i dag, lød det fra de to, der fiskede med orm og med små hvide jig på et Bombarda-flåd.

Det blev til i alt 15 regnbueørreder i løbet af et par timer – de havde købt 5 fiskekort.

Inden de kørte videre, rensede de fiskene i fiskehuset ved Mjøls Lystfiskeri – her er der rindende vand og nemt at gøre sin fangst klar til gryden.

Mjøls Lystfiskeri har åbent alle ugens dage hele året igennem fra solopgang til solnedgang.

Se mere om Mjøls Lystfiskeri her.