Forleden kunne borgmester Jan Riber Jacobsen fra Aabenraa Kommune sammen med borgerne indvi de første nye el-busser, der skal være med til at gøre Aabenraa Kommune endnu mere grøn.
Aabenraa Kommune forventer således at brugen af de nye kinesisk producerede el-busserudleder 54 procent mindre CO2 fra den kollektive trafik. Samtidig sparer Aabenraa Kommune ifølge egne oplysninger 5,6 millioner kroner på omstillingen til grøn buskørsel.
– Skoleruter skal fortsat køres med dieselbusser, da der på disse ruter ikke er nok køreplanstimer til, at det kan lade sig gøre at gå over på el rent økonomisk på nuværende tidspunkt. Kigger man på køreplanstimer, er det 58% af kommunens kollektive trafik, der kommer til at være helt uden CO2- og partikel-udledning, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Kontrakterne begyndte i juni 2024, og kontrakten på el-busserne løber i 10 år med mulighed for forlængelse med yderligere to år, mens kontrakten på skole- og lokalkørsel løber i fire år i første omgang.
63 el-busser i alt
– Der er indgået aftale omkring levering af 56 elbusser til drift samt 7 elbusser til reserve i alt 63 elbusser til kørsel i de 3 sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa og Tønder, lyder det fra Sydtrafik.
– I alt omfatter vores 20. udbud af buskørsel 111 busser, fordelt på 3 nul-emissionskontrakter og 3 dieselkontrakter, fordelt med én af hver i områderne Haderslev, Aabenraa og Tønder. Nul-emissionskontrakterne er primært dedikeret bybuskørsel i Aabenraa og Haderslev samt udvalgte lokalruter. Regionale ruter indgår i de 3 nul-emissionskontrakter i de enkelte områder fordelt således:
o Haderslev:
o Rute 123, Haderslev-Aabenraa
o Rute 134, Kolding-Haderslev
o Rute 135, Haderslev-Ribe
o Rute 138, Haderslev-Vejen
o Rute 147, Kolding-Jels
o Rute 177, Vejen-Ribe
• Aabenraa:
• Rute 124, Aabenraa – Skærbæk
• Rute 128, Aabenraa – Gråsten
• Tønder:
• Rute 116, Aabenraa – Tønder
• Rute 136, Haderslev – Tønder
Hvad sker der med de gamle diesel-busser?
De dieselbusser som lever op til de kontraktlige årgangskrav benyttes blandt andet til skolekørsel samt på lokalruter i de 3 kommuner.
Kilde: Bl.a Sydtrafik/Aabenraa Kommune