1000 kinesiske virksomheder har modtaget advarsel fra Miljøstyrelsen

Arfkivfoto - Ingen kinesiske virksomheder har tilmeldt sig det danske producentansvarsregister på trods af, at deres produkter strømmer ind i Danmark. 

Miljøstyrelsen har i går udsendt advarsels-skrivelser til cirka 1000 kinesiske virksomheder, der formentlig ikke lever op til deres forpligtigelser vedrørende producentansvar. Advarslerne er første skridt i en håndhævelsesproces, som kan ende ud i påbud, bøder eller politianmeldelser.

Miljøstyrelsen har en begrundet mistanke om, at mange af disse virksomheder burde være registreret og bidrage til at betale regningen for affaldshåndteringen. Det skyldes at de kinesiske virksomheder sælger pakker direkte til forbrugere eller virksomheder i Danmark – og ifølge lovgivningen er de dermed pålagt et eller flere producentansvar.

Dagens brevudsendelse skal ses som et første skridt i en håndhævelsesproces, som kan ende i påbud, bøder eller egentlige politianmeldelser.

Miljøstyrelsen og Dansk Producentansvar har tidligere været i dialog om problemet med manglende registreringer med de platforme – herunder Temu – som de kinesiske virksomheder sælger igennem. På trods af dialogen har ingen kinesiske virksomheder endnu tilmeldt sig det danske producentansvarsregister.

Virksomhederne, som nu har fået brev brev fra Miljøstyrelsen, udbyder produkter, der kan være omfattede af reglerne om producentansvar for elektronik, batterier, emballage og 8 engangsplastprodukter.

Reglerne for producentansvar betyder, at de kinesiske virksomheder skal betale for affaldshåndteringen af de batterier og den elektronik, der over tid ender som affald i Danmark. Derudover skal de kinesiske virksomhederne betale for håndtering af al det emballage, som bliver til affald, når deres mange pakker og produkter pakkes ud i Danmark.

Læs mere om producentansvarsordningerne her: Producentansvar – Miljøstyrelsen

Kilde: Miljøstyrelsen