Et kig på meldingerne fra Statens Serum Institut viser, at der er rigtig mange syge lige nu.
Og opfordringen lyder: – Bliv hjemme når du er syg…og sørg for at håndhygiejnen er i toppen
Melding fra Statens Serum Institut:
Antallet af påviste tilfælde og indlæggelser med covid-19 er steget yderligere, og forekomsten af SARS-CoV-2 i spildevand er kraftigt stigende.
Antallet af kighostetilfælde er fortsat på epidemisk niveau, og der er endnu ikke tegn på at epidemien er ved at aftage.
Antallet af mycoplasmatilfælde er fortsat stigende og på epidemisk niveau.
Antal RS-virustilfælde er markant stigende for femte uge i træk, og antal indlæggelser stiger også, men mindre markant end sidste uge.
Antallet af influenzatilfælde er steget betydeligt, og der ses også en betydelig stigning i antallet af indlæggelser.
Vaccinationstilslutningen for influenza og covid-19 er uændret og omkring 75 % blandt ≥ 65 årige og 85 % blandt plejehjemsbeboere.
Kilde: Statens Serum Institut