Mangler du festtøjet til efterårets konfirmationer, skal børnene have møbleret studielejligheden, eller er det nu, din cykel skal skiftes ud? Det er populært at købe brugt på nettet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har her samlet gode råd om, hvad du skal være særlig opmærksom på.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen informerer på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, uvildigt om regler og rettigheder på forbrugerområdet.
Langt de fleste private handler på nettet går godt, men det sker, at der opstår problemer.
Politiets center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) modtog i 2020 mere end 12.700 anmeldelser af ”samhandelsbedrageri”, som typisk er bedrageri mellem private borgere, der handler via platforme eller sociale medier på nettet. Dermed udgør samhandelsbedrageri 42,5 procent af alle anmeldelserne til LCIK.
Vi har her samlet gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er blandt dem, som allerede køber brugte varer på nettet, eller hvis du overvejer at gøre det.
Tjek, hvem sælgeren er
På markedspladser på nettet og sociale medier finder du annoncer fra en lang række sælgere.
”Når du handler brugt på nettet, gælder det – som med alle andre køb – om at bruge sin sunde fornuft. Inden du betaler, bør du altid tjekke, hvem sælgeren er. Og så skal du være varsom, hvis varen er urealistisk billig, da der kan være tale om en kopi eller stjålen vare,” siger Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Du har andre rettigheder, når sælgeren er privatperson
Mange privatpersoner sælger brugte varer via markedspladser på nettet og sociale medier. Mens du er beskyttet af særlige regler, når du handler med en virksomhed, er det ikke tilfældet, hvis sælgeren er privatperson.
”Som forbruger er du godt beskyttet, hvis du handler med en erhvervsdrivende, og varen har mangler eller ikke er som aftalt. Det samme gælder ikke, hvis sælgeren er privatperson. I den situation har du ikke en lovbestemt fortrydelsesret, og du vil også få langt sværere ved at få dit krav igennem, hvis varen viser sig at have en fejl,” siger Lars Arent.
Sørg for at kunne dokumentere dit køb
Hvis du vil sikre dig mod problemer, skal du sørge for at kunne dokumentere dit køb.
”Særligt ved dyre køb som elektronik, møbler og lignende er det en god idé at bede om også at få den oprindelige kvittering, som sælger har fået ved sit køb af varen. Hvis varen er under to år gammel og oprindeligt købt hos en virksomhed i Danmark, overtager du rettighederne efter købeloven, men du skal kunne dokumentere, hvor den oprindeligt er købt,” siger Lars Arent.
Guide: Før du køber den brugte vare
- Lad være med at handle, før du ved, hvem sælgeren er
- Vær opmærksom på, om sælgeren er privatperson eller virksomhed. Det har betydning for dine rettigheder, og hvem du skal kontakte, hvis der er problemer med varen
- Vær opmærksom på, at du ikke er dækket af de forbrugerbeskyttende regler, hvis sælgeren er en privatperson. Du har heller ingen fortrydelsesret, medmindre du aftaler det med sælgeren – og helst på skrift
- Vær varsom med at købe den brugte vare, hvis den er urealistisk billig. Det kan for eksempel være en stjålen vare eller en kopivare
- Lad være med at afgive dine personlige oplysninger, for eksempel dit CPR-nummer, hvis sælgeren beder om det. Det kan blive brugt til svindel
- Mød, så vidt det er muligt, sælgeren ansigt-til-ansigt, og pas på med at betale forud. Du risikerer, at varen ikke dukker op, og så er dine penge måske tabt
- Sørg for, at du kan dokumentere dit køb. Få for eksempel en kvittering
- Betaler du med mobilen, er det en god idé at skrive i emnefeltet, hvilke varer det drejer sig om. Så kan du i højere grad bevise, hvad du har købt
- Undersøg, om hjemmesiden har en ordning, der sikrer, at du kan få dine penge tilbage, hvis varen ikke dukker op eller er uægte
- Særligt ved køb af dyre varer, så bed om at få den oprindelige kvittering med
- Tjek, om den private sælger har mange varer til salg. Måske er sælgeren ikke så privat, som det ser ud til?
Kilde: Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk