Trafikken lægges om ved motorvejsgrænsen i Frøslev, efter Tyskland har indført midlertidig grænsekontrol
Trafikken deles på vej ud af Danmark på E45 Sønderjyske Motorvej. Lastbiler skal køre ligeud, mens alle biler og busser skal holde til højre og køre ind over rastepladsen Ellund Vest på grund af den midlertidige tyske grænsekontrol.
Tyskland har indført midlertidig stikprøvevis grænsekontrol under EM ved alle landets grænser. Det betyder, at trafikken ud af Danmark via E45 Sønderjyske Motorvej omlægges ved grænseovergangen i Frøslev.
I Frøslev samles alle køretøjer nu i et enkelt spor inden grænsen, hvorefter alle lastbiler skal holde til venstre, mens alle busser og privatbiler skal holde til højre og ledes ind over rastepladsen ved grænseovergangen. Det betyder, at hvis du forlader Danmark ad Sønderjyske Motorvej E45 i bil eller bus, så skal du holde til højre for at krydse grænsen.
Der er opsat nye skilte ved grænsen i perioden med midlertidig kontrol for at hjælpe trafikanterne med at vælge det rette spor. Sørg også for at have dit pas klar, så kontrollen kan foregå hurtigt for at mindske risikoen for kø.
Tyskland fortsætter den midlertidige grænsekontrol indtil den 19. juli.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi