Tyskerne forlænger grænsekontrollen med yderligere 6 måneder

Tyskerne forlænger deres grænsekontrol med 6 måneder fra i dag.

Tysklands indenrigsminister Nancy Faeser beordrede i dag, at den midlertidige indre grænsekontrol ved alle tyske landegrænser forlænges ud over den 15. marts 2025 i yderligere seks måneder til og med den 15. september 2025.

Dette gælder således også ved grænserne til Danmark.

EU-Kommissionen blev informeret i dag.

Med den midlertidige grænsekontrol vil Tyskland begrænse den ulovlige migration og bekæmpe smuglerkriminalitet.

Den tyske grænsekontrol har fundet sted siden 16. oktober 2023 ved de indre landegrænser til Polen, Tjekkiet og Schweiz. Der havde allerede eksisteret indre grænsekontrol ved landegrænsen til Østrig baseret på individuelle regler. Disse har fundet sted siden den 16. september 2024 ved alle tyske landegrænser. I disse perioder har er der følgende resultater:

  • 80.000 ulovlige indrejseforsøg er blevet afsløret
  • 1.900 smuglere anholdt
  • 47.000 afvisninger ved grænsen (Bl.a tilfælde, hvor folk ikke fremviser gyldige eller forfalskede dokumenter eller uden visum eller gyldig opholdstilladelse.
  • Antallet af Asylansøgninger var 213.499 i 2024 sammenlignet med 2023 (324.636). En reducering på omkring 111.000 eller omkring 34 procent. Den midlertidige indre grænsekontrol bidrog til denne reducering.

Den midlertidige ordning af indre grænsekontrol i Schengenområdet er baseret på kravene i Schengengrænsekodeksens artikel 25 og er altid kun mulig som en sidste udvej under strenge betingelser.

Kilde: Bundesministerium des Innern und für Heimat