Tydelig skiltning syd for Frøslev Grænseovergang gør det meget nemmere at rejse ind i Danmark

Skiltningen på motorvejen A7 umiddelbart syd for grænsen er ændret, så det nu er mere tydeligt, at bilisterne også kan benytte sporet længst til højre ved indrejse i Danmark. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Nu er der bedre kørselsforhold og tydeligere skiltning, hvis du skal fra Tyskland til Danmark og benytter Frøslev Grænseovergang.

Skiltningen på motorvejen A7 umiddelbart syd for grænsen er ændret, så det nu er mere tydeligt, at bilisterne også kan benytte sporet længst til højre ved indrejse i Danmark (se foto).

Sporet længst til højre er åbent for både lastbiler, person- og varebiler alle ugens dage og leder trafikanterne ind over en tidligere rasteplads for lastbiler og videre gennem grænsekontrollen til Danmark.

Den ændrede trafikregulering er sket i samarbejde med de tyske myndigheder og skal afhjælpe den tætte trafik, der er i myldretiden, i weekenderne og i forbindelse med feriehøjtiderne ved grænsen.