Trafikkaos på mandag ved rundkørslen med den Røde Komet

Vartegnet Den Røde Komet har været igennem en større renovering og er derfor klar til at blive opsat. Dette vil ske fra mandag 14. december og tre dage frem, hvilket betyder, at rundkørslen i industriområdet Brunde, hvori kunstværket har sin plads, vil blive delvist spærret i perioden.
Bilister vil om få dage møde trafikale ændringer i rundkørslen i industriområdet Brunde, hvor Den Røde Komet har sin vante plads. For kunstværket skal nemlig opsættes igen efter en større renovering. Arbejdet med at få vartegnet, der har en højde på 30 meter og vejer cirka 10 ton, opsat vil stå på fra mandag 14. december og tre dage frem og vil blandt andet blive foretaget af en større kran. Derfor vil rundkørslen i industriområdet Brunde i perioden blive afspærret ved Brunde Øst, mens der vil komme lysregulering i den øvrige del af rundkørslen ad Kometvej. Der vil være omkørselsskilte til Brunde Øst.