Det bllver et brag af en håndboldkamp i dag søndag den 15. februar 2026 når fløjten lyder kl. 15.00.
TM Tønder tage i mod Kolding Tønderhal 2.
TM Tønder: Tønder Handel og Transport er kampsponsor, når der inviteres til tophåndbold i Tønderhal 2. De to formstærke hold, TM Tønder (5 sejre på stribe) og KIF Kolding (11 sejre på stribe) krydser klinger i Tønderhal 2, søndag klokken 15.00.
Ugen efter at KIF besejrede TMT i Kolding, tabte de ude mod Sydhavsøerne, men siden er det blevet til lutter sejre. Den sikre sejr i Skive og den 10 mål store sejr over Århus var noget der gav selvtillid og efter januarferien har de vundet overbevisende sejre. KIF scorede hele 45 gange i Norddjurs, slog HC Midtjylland med 7, lige som de sluttede januar af med en femmålssejr i Lemvig. Senest slog de Rækker Mølle og har således sat 8 sikre point ind i 2026. De helt store profiler i KIF Kolding er målmand Torsten Fries og de to bagspillere Cornelius Kragh (127 mål) og Viktor Ahlstrand (96 mål). Kragh er især god på skud og gennembrud, mens Ahlstrand er dygtig til at skyde rundt om sin modstander, altså to meget forskellige spillestile. Desuden besidder KIF Kolding masser af ligaerfaring på alle pladser, et rutineret hold.
TM Tønder skal igen forsøge at få en masse fart i spillet, mod et relativt smalt KIF Kolding. De er svære at køre trætte, men vi kan jo gøre forsøget med fart og masser af fysik. Det behøver ikke blive en pæn håndboldkamp, det bliver det nok alligevel ikke, men kan vi levere fra alle pladser og brede deres forsvar godt ud, vil der også være huller til Bøg og Nikolajsen. Vigtigst at alt, er som altid, og nok især denne gang, at vi står godt defensivt og giver keeperne gode betingelser.
Søndag 15. februar 2026
Kampstart kl. 15.00
Tønderhal 2
https://billet.tmth.dk/billet/tm-toender-kif-kolding indtil søndag klokken 9.00
