Et kombineret gravearbejde med kloak og fjernvarme er startet op i Tønder på Allègade.
Gravearbejdet har dog ingen nævneværdig betydning for parkeringsmulighed og adgang til området.

Kloakken i den centrale del af Tønder er fra 1925 og trænger til udskiftning efter snart 100 års brug. Området med 100 år gammel kloak dækker groft sagt over centrum, området ved Strucksalle, Markgade, Viddingherredsgade, samt dele af Ribelandvej og Carstensgade.
Rambøll har vundet opgaven med projektering og tilsyn i et EU-udbud. Etape 4 udbydes sammen med Tønder Kommune og Tønder Fjernvarme, som et fællesudbud. Berørte område under Etape 4 er området ved Allégade, Kobbergade, Astronom Hansensgade, Popsensgade, dele af Nørregade, lille del af Ved Slotsbanken ud for nr 3-5-7, samt nordlige del af Carstensgade.
Projektet er en blanding mellem traditionel opgravning af gamle kloakrør, som udskiftes med nye kloakrør, samt strømpeforing, som er en opgravningsfri metode.
Graveprojektet skal graves fra uge 8 og er færdig før jul 2023.

Kilde: Tonfor
