SE VIDEO – Tønder: Østersfestival på gågaden skabte kø – fortsætter lørdag

Danmarks Østersfestival viste sig fra sin bedste side i dag med Jonas Harbo og medhjælper på gågaden i Tønder i dag.

Jonas Harbo er en af de allerbedste kokke hvad angår østers.

Det skabte ligefrem kø på gågaden.

Og det fortsætter på gågaden i Tønder igen i morgen, lørdag den 9. oktober fra kl. 10-13.

Lær at åbne østers og smag lækre østersservering af Jonas Harboe.

Det sker også:

Lørdag den 9. oktober holder Vores Marsk ekstra åbent fra 10-14 i butikken i Allégade i Tønder, og her kan besøgende få en række gode bud på, hvad der er godt at drikke til østers. Hans Sjursen fra Marskdestilleriet vil med ord og smagsprøver præsentere sin nye klitrosegin, der er perfekt til østers. Fra Vestslesvigsk Bryghus kommer Hans Nørgaard med en cider, der også klæder østers godt, og bryggeriet West Brew skænker smagsprøver på øl, der matcher østers. Endda kaffelikør og gin kan gå til friske østers – det viser Vadehavs Spirits.

Østers har mange anvendelsesmuligheder, og en af dem er at blive til dekorationer. Lørdag er der også maleworkshop i butikken, og alle, der har lyst, kan prøve det selv. Vores Marsk sørger for østersskaller og farver, og så kan man ellers dekorere skallerne og tage dem med hjem. I forbindelse med workshoppen er der mulighed for at vinde flotte bøger fra marsken.

Se programmer for hele østersfestivalen her.

Østersfestival 2021 på gågaden i Tønder – Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk