– Kom og vær med torsdag den 19. september kl. 19:00, når vi i fællesskab med to lokale musikere får skrevet og komponeret en sang om grænselandet, lyder det fra Tønder Bibliotek.
– Som led i den Dansk-Tyske Kulturuge inviterer vi dig indenfor til en hyggelig jam-session med Steffen Schulz fra Løgumkloster og Anja Westphal fra Kiel. Musikerne vil efter bedste evne få skrevet og komponeret en sang om grænselandet – men de skal bruge din hjælp!
–
Publikum bliver inddraget i hele processen og bliver bedt om at komme med input, så alle deltagere kan kalde sig medforfattere, når vi går hjem.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Det kan gøres på tbib.dk
Kilde: Tønder Bibliotek