Tønder Gymnasium fejrer fødselsdag på Festival-fredag

Tønder Gymnasium fejrer fødselsdag på Fesitval-fredag. Pressefoto

Tønder Statsskole så dagens lys den 25. august 1920. I de efterfølgende år blev Skolens Fødselsdag altid fejret den 25. august – også f.eks. i 1935, hvor den 25. august faldt på en søndag.

Da Tønder Festival blev en fast bestanddel af byens liv, var det nærliggende at lægge Skolens Fødselsdag på den fredag, der faldt i festivalugen.

Her var mange af de gamle elever, der ikke længere boede her i området, alligevel på hjemmebesøg.

Mange kan huske disse glade fredage i festivalugen.

TG’s Venner vil gerne fejre Skolens Fødselsdag ”som i de gamle dage” og inviterer derfor til musik og fest i skolegården fredag den 29. august.

Tønder Gymnasiums elever har en idrætsdag den 29. august og møder til præmieoverrækkelse kl. 13 i skolegården.

Derefter, ca. kl. 13.15, overtager TG’s Venner styringen og sørger for musik, pølser og drikkevarer.

Vel mødt!