Tønder: Fusionering i sundhedsverdenen – Station28 og FysioLogisk

Fra venstre, fysioterapeut Simone Frisk Sørensen, fysioterapeut Lene Krogh, personlig træner Amanda Marshall Nielsen, fysioterapeut Morten Nielsen. Foto privat.


Fra årsskiftet bliver træning, sundhed og behandling samlet under ét tag i Tønder.

Den 1. januar 2026 fusionerer Station28 på Jernbanegade, og FysioLogisk i Vestergade, – og
dermed ser Tønders største fitnesscenter og sundhedshus dagens lys.
Bag Station28 står fysioterapeut og personlig træner Morten Nielsen og ernæringsvejleder
Amanda Nielsen, som fremover overtager FysioLogisk med maskiner, instruktører og behandlere.
– Vi har altid haft et stort ønske om at samle træning, sundhed og behandling under ét tag –
og nu sker det endelig. Vi er stolte af at kunne dele nyheden om, at FysioLogisk flytter ind i
Station28 fra årsskiftet.

– Sammen med Lene og Simone glæder vi os til at skabe en stærk ramme, hvor træning, behandling og sundhed går hånd i hånd – til gavn for hele Tønder og omegn, fortæller Morten og Amanda Nielsen.

Et stærkt sundheds- og træningsmiljø


Med fusionen bliver Station28 ikke blot et træningscenter, men et samlingspunkt for alle, der ønsker at styrke både krop og helbred. Centret får til huse på Station28’s nuværende adresse på Jernbanegade i Tønder, hvor lokalerne udvides, så der bliver plads til endnu flere aktiviteter. Navnet FysioLogisk lever videre og danner rammen for fysioterapien i Station28.
Medlemmerne kan se frem til:

Et større instruktørteam og nye behandlingsmuligheder
Glæde og forventning


Bag FysioLogisk står fysioterapeuterne Lene Krogh og Simone F. Sørensen, som gennem de senere år har opbygget et solidt fundament for fysioterapi i Tønder.
– Vi har med stor interesse og respekt fulgt Amanda og Mortens evner til at danne gode rammer for funktionel træning og sund livsstil, som Tønder og omegn nyder godt af. Vi glæder os meget til at slå vores kompetencer sammen med disse dygtige mennesker. Snart skal ærmerne smøges op, og maskinerne flyttes fra Vestergade til Jernbanegade, så en ny epoke kan begynde, fortæller fysioterapeut Lene Krogh, som går på barsel kort efter flytningen.
Fysioterapeut Simone F. Sørensen fortsætter i den nye fysioterapi-afdeling (FysioLogisk i Station28) og er klar til at modtage patienter i de nye behandlerlokaler fra årsskiftet.


Et nyt kapitel for Tønder


Med sammenlægningen tager Station28 og FysioLogisk et vigtigt skridt i udviklingen af sundheds- og træningsmiljøet i Tønder.
Der bliver åbent hus i foråret 2026, hvor alle får mulighed for at se de nye faciliteter, men allerede nu kan interesserede kigge forbi Station28 og følge med i forvandlingen.

Under mottoet “ Livet som indsats” startede fysioterapeut Lene Krogh virksomheden FysioLogisk i 2015.

Et udvidet og alsidigt holdprogram

Flere træningsmuligheder med opgraderet maskinpark og funktionelt træningsområde.


FAKTA

Den tidligere brandstation i Jernbanegade blev i 2021 omdannet til fitnesscenter.
Det er parret Amanda Marschall Nielsen og Morten Nielsen, der står bag.
De er begge uddannet som personlig træner. Amanda  M. Nielsen er desuden uddannet kostvejleder, mens Morten Nielsen er fysioterapeut.
De startede i 2019 fitnesscenteret 1. Klasse i Sølsted. 

FysioLogisk, Vestergade 73, består af en fitness del og en fysioterapi.
Fysioterapeut Lene Krogh har udover FysioLogisk også været fysioterapeut for TMT i en årrække.
Lene Krogh er desuden tilknyttet Kræftens Bekæmpelse som fysioterapeut, ligesom hun også har hold hos Hjerteforeningen.
Navnet FysioLogisk videreføres på den nye adresse hos Station28, hvor det vil være fysioterapeut Simone Frisk Sørensen, der står for  behandlingerne. Simone F. Sørensen startede i FysioLogisk i 2019.