Tønder Festival giver publikum en sidste gave: Fire intimkoncerter med fem publikumsfavoritter

Festivalpladsen fredag aften - med sit helt specielle lys. Fotos: Maj-Britt Petersen

Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen indvier festivalens nye intimscene.

Tønder Festival løfter i dag sløret for årets sidste store nyhed – og det er en af de helt særlige. Fem markante kvindelige artister indvier festivalens nye intimscene i Nyholm Skov: Pernille Rosendal, Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen.

Pernille Rosendahl og Dorthe Gerlach optræder sammen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen optræder solo og Signe Svendsen optræder i trioformat.

Et scoop af de helt sjældne

Bookingen er et scoop af de sjældne og en ekstra gave til publikum her få uger før, Tønder Festival slår dørene op. Pernille Rosendahl får debut på Tønder Festival, mens Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen alle er trofaste Tønder-fans og i den grad publikumsfavoritter. Sidste år spillede Rikke Thomsen fx på Open Air-scenen foran 10.000 mennesker.

Den nye intimscene ”Æ´ Skovscene” i Nyholm Skovområdet har plads til maksimalt 300 publikummer, og festivalen er bevidst om, at den begrænsede kapacitet kan skuffe fans.

“Vi ved, at så prominente navne sagtens kunne fylde meget større scener, men intimkoncerterne er netop noget af det, der gør Tønder Festival til noget særligt. Det håber vi, folk vil huske på, hvis de kommer til at gå forgæves,” siger Maria Theessink, som er kunstnerisk leder på Tønder Festival og kvinden bag den solide booking.

Fire dage – fem stærke solister

Med de fem navne sætter Tønder Festival en tyk streg under ambitionerne for årets program og for udviklingen af Nyholm Skov som et nyt, stemningsfuldt område på festivalpladsen. Den nye scene er en del af de mange tiltag, der i år folder sig ud i skoven, som blandt andet for første gang danner rammen om gourmet langbordsmiddage, som allerede er tæt på udsolgt.

Spilleplanen for de 4 koncerter er:

Onsdag kl. 16:00: Dorthe & Pernille

Torsdag kl. 15:30: Signe Svendsen

Fredag kl. 16:30: Annika Aakjær

Lørdag kl. 13:00: Rikke Thomsen

Tæt på udsolgt festival

Annonceringen af de nye navne kommer samtidig med, at Tønder Festival nærmer sig udsolgt på både partout- og lørdagsbilletter. Fredagsbilletterne er allerede væk, og der meldes om markant aktivitet på billetsalget i alle kategorier.

Om Tønder Festival

Tønder Festival er en af Europas mest anerkendte festivaler for folk- og roots-musik. Siden 1974 har festivalen samlet musikere og publikum fra hele verden i Tønder. Festivalen er 100 procent non-profit, og overskuddet går tilbage til fællesskabet og festivalens udvikling.

Hvert år medvirker omkring 3.000 frivillige, og Tønder Festival tiltrækker gæster fra mere end 30 lande.

Kunstnere: Kunstnere: Aaron Lee Tasjan (USA), AySay (DK), Annika Aakjær (DK), Artist Talks m. Bye Bye Brenda (DK), Daniel Lanois (CAN), Jacob Dinesen (DK), Niels Hausgaard (DK) & Poul Krebs (DK), Beinir (FO), Bye Bye Brenda (DK), Chisholm, McGoldrick, O’Connor and Byrne (SCO/IRL/UK), Ciaran Ryan (SCO/IRL), Crowe Boys (USA), Daniel Lanois (CAN), Dorthe & Pernille (DK), Emily Scott Robinson (USA), Emmylou Harris (USA), Erik Koskinen (USA), Fantastic Negrito (USA), Folk Baltica (DK/DE), Folk Ensemble (DK), Folk Spot: Aegteskab (DK), AySay (DK), Basco (DK), Bye Bye Brenda (DK), Fru Skagerrak (DK), Hvalfugl (DK), Nive & The Deer Children (GL/DK) & Ragna (DK), Folkekons (DK), Gentlemen’s Circle feat. Aaron Lee Tasjan (USA), Daniel Lanois (CAN), Erik Koskinen (USA), Jesper Lindell (SE) & Leon Majcen (USA), Heidi Talbot (IRL/SCO), Jake Blount (USA), Jake Bugg (UK), James McMurtry (USA), Jesper Lindell & The Brunnsvik Sounds (SE), Joce Reyome (CAN), John R. Miller (USA), Kathryn Tickell & The Darkening (UK), Ken Pomeroy (USA), Kim Carnie (SCO), Kris Kristoffersen Tribute feat. Joce Reyome (CAN), Kira Skov (DK), Mike Andersen (DK), Ron Sexsmith (CAN) & Steen Jørgensen (DK), Leah Kampmann (FO/DK), Leon Majcen (USA), Lily Fitts (USA), Malin Lewis (SCO), Minority Language Circle feat. Beinir (FO), Lea Kampmann (FO/DK), Luna Ersahin (DK), Ríoghnach Connolly (IRL) & Sam Kelly (UK), Moderskibet v. Alex Nyborg Madsen (DK), Mojo Hands (DK), Nive & The Deer Children (GL/DK), Nyborg i Skoven v. Jesper Nyborg (DK), Oliver Hazard (USA), Ozzy (DK), Poul Krebs (DK), Rikke Thomsen (DK), Ríoghnach Connolly (IRL), Ron Sexsmith (CAN), Rum Ragged (CAN), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Selina Gin & The Iconics (DK), Shakey Graves (USA), Signe Svendsen (DK), Skerryvore (SCO), Sunny War (USA), Susan O’Neill (IRL), Susto Stringband (USA), Tako Lako (DK), The Brothers Comatose (USA), The Felice Brothers (USA), Tobias Sten (NO), Ulige Numre (DK), Women’s Circle feat. Emily Scott Robinson (USA), Heidi Talbot (IRL), Kajsa Vala (DK) & Susan O’Neill (IRL).

Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: @tonderfestival