Der afholdes kniplings-dage (undervisning) for både børn og voksne på følgende dage i Drøhses Hus på gågaden i Tønder:
Onsdag den 24. juli kl. 13.00 – 16.00
Onsdag den 31.juli kl. 13.00 – 16.00
Oorsdag den 8.august kl.13.00 – 16.00
Alle dage bliver der en pause, hvor man kan strække benene og få sig en tår at drikke (medbring selv vand/saft/kaffe)
Det er tænkt som en eftermiddag, hvor man kan få at vide, hvad knipling er, og også selv kan afprøve det. Undervejs kommer den historiske del, og hvad kniplinger har betydet for Tønder også frem.
– Hvis man allerede kan kniple og har lyst til at deltage, er man også velkommen til at komme, lyder det fra arrangørerne.
– Vi kan sikkert også hjælpe med at komme videre, hvis man er kørt fast.
– Hvis man vil hygge sig med andre, der knipler, så er det bare at komme.
– Vi har bræt, mønster og pinde klar.
Det koster kr. 100,- at deltage. Entreen er gratis til Drøhses Hus, hvis man “kun” skal deltage i knipling.
Kilde: Tønder Kniplings-festival