TM Tønder Håndbold forlænger kontrakt med vigtig spiller

Arkivfoto: TM Tønder Håndbold. Foto: Torben Lund - TMT Red Support

– TM Tønder er glade for at kunne offentliggøre, at klubben har forlænget kontrakten med Kasper
Knudsen, så Kasper nu er i klubben frem til 30. juni 2026, lyder det fra klubben.


Op til denne sæson skrev TM Tønder Håndbold kontrakt med Kasper Knudsen, som kom til klubben
fra IK Skovbakken, hvor han var en profil.

Sportschef Steen Thomsen har været meget begejstret for Kaspers første halvsæson i TM Tønder:
– Kasper har allerede efter sin første halvsæson markeret sig som en meget vigtig brik på det hold, vi
er i færd med at bygge op. Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at vi ret hurtigt fik et ønske om
at tilbyde Kasper en forlængelse af den nuværende kontrakt for derigennem at kvittere for den
indsats, han indtil videre har leveret.
Fra den første dag i TM Tønder har Kasper udvist en stor vilje og gejst under træning og i kamp. Han
har en særdeles god indstilling til opgaverne og han har hurtigt markeret sig som en central spiller,
hvor han især i forsvaret og i contrafasen har påtaget sig et stort ansvar, når han på sin karakteistiske
måde og med et stort overblik ”driver” bolden i contraen.


– Han går altid forrest, når der skal fightes og han viser en udstråling, som har gjort ham populær blandt
klubbens fans. Han stiller store krav og har store forventninger til sig selv og sine medspillere. Hvilket
han ikke ligger skjul på. Han har efter vores vurdering forudsætningerne for at udvikle sig yderligere
over de kommende år såvel som håndboldspiller som person.


– Kaspers performance har til dato således været rigtig stærk. Man er således aldrig i tvivl om, at man
får en 100% indsats uanset, om det hedder træning eller kamp. Ved siden af sit stærke og
overbevisende spil i defensiven har han også scoret 34 gange, ligesom han har leveret rigtig mange
målgivende assists til sine medspillere. Vi er ikke tvivl om, at Kasper har et stort udviklingspotentiale,
som vi ser frem til i fællesskab at forløse over de kommende sæsoner.


– Vi er således ikke i tvivl om, at Kasper har kompetencerne og forudsætningerne for at blive en central
og ledende skikkelse på vores hold i de kommende år. Derfor er vi rigtig glade for, at Kasper har valgt
at trække i den røde trøje de kommende år for at bidrage til indfrielsen af klubbens målsætninger.”
Kasper har ligesom mange af sine håndboldkammerater valgt at bosætte sig i Tønder, hvordan han
til dagligt ved siden af håndboldspillet er ansat hos en klubbens Projekt 26 partnere, Kjelkvist A/S.


Kasper Knudsen udtaler:
– Jeg har nydt det første halve år, jeg har haft her i Tønder, derfor har jeg også valgt at forlænge min
kontrakt med TM Tønder.
– Jeg er derfor meget glad for, at det er lykkedes os, at blive enige om forlængelse af min kontrakt med
yderligt 1 år, så den nu løber til 2026. Derved får jeg mulighed for at kunne bidrage til at indfri
klubbens målsætning om oprykning, så ligahåndbold forhåbentlig kan komme tilbage til Tønder igen.
Samtidig har min kontraktforlængelsen været båret af, at jeg ser masser af potentiale i det hold, vi er
i færd med at opbygge. Derfor har det også for mig selv som spiller været interessant og attraktivt at
blive yderligere et år Tønder.

– Derfor ser jeg frem til som minimum at trække i den røde trøje de
kommende 2,5 år.”


Kilde: TM Tønder Håndbold