Teater i Aabenraa præsenterer Den Ny Opera & Figaros De tre musketerer 

Stykket opføres tirsdag den 18. april 2023 – kl. 19.30 i Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen i Aabenraa

– en for alle, alle for en … og tre for en tier

Alexandre Dumas klassiske fortælling ”De tre musketerer” rummer det hele: Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte.

De tre musketerer Portos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill” opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. 

De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og 

Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.

Historien rummner, ud over de 4 helte, den franske konge Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere.

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.

I denne sværvægter af en forestilling spilles, synges og danses alle roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.

Hans Dueholm vandt i 2019 prisen som årets skuespiller.

Sang – dans- komik og masser af sprøde sværd. 

VARIGHED
120 min. incl. pause

Kilde: Teater i Aabenraa