– Tag til Tønder i Påsken – Påskeåbent på gågaden Langfredag og Påskelørdag med masser af aktiviteter og åbne butikker….

Trolden Mumi har påskegodter med og kan opleves på gågaden i Tønder Langfredag og Påskelørdag 2026 når der er Påskeåbent i Tønder. . Fotorettigheder: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Påsken nærmer sig, og dét betyder naturligvis masser af aktiviteter for både børn og voksne i Tønder

Det er især Langfredag den 3. april og Påskelørdag den 4. april, det går løs.

Både Langfredag den 3. april og Påskelørdag 4. april har butikkerne i gågaden åbent fra kl. 10.00 – 15.00

Langfredag den 3. april er der gratis open air-cirkus på torvet, hvor Cirkus Trapez underholder klokken 11 og igen klokken 14.

Påskelørdag den 4. april afholdes der loppemarked i Tønderhallerne fra 10-14, og fra 11-12 kan børnene tage på æggejagt i hallerne – mon ikke der er fine, velsmagende præmier på højkant?

Også i gågaden er der påskekonkurrencer for både børn og voksne. For børnene gælder det, at man skal finde 5 bogstaver i byen, danne et ord og aflevere svaret på Turistkontoret (Drøhses Hus) – så er man man i konkurrencen om en flot præmie. Der er også en konkurrence for voksne – læs mere på billedet.

I løbet af Langfredag og Påskelørdag vil der også være mulighed for at hilse på Mumi i gågaden og se udrykningskøretøjer og ægte helte i uniformer også fra syd for grænsen. 

Smagsprøver på Slush-ice hos Imerco på gågaden

Kig ind hos Imerco på gågaden både Langfredag og Påskelørdag og få en smagsprøve på en iskold forfriskning.

– Vi tænder for denne maskine, der kan fremtrylle både slush-ice og softice, så du kan se – og ikke mindst smage – hvor lækre forfriskninger den kan lave.

Smagsprøver på Lakrids By Bülow`s D-lakrids hos KongChristian på gågaden

Langfredag og Påskelørdag fra kl. 10.00 – 15.00 kan man smage Lakrids By Bülow`s D-lakrids – D for design nu hvor Museum Wegner åbner i Tønder.

Påskelørdag – Oplev og få en snak med brandværn, redningsfolk, redningshelikopter-crew, hjemmeværn og politiet på gågaden

Påskelørdag den 4. april 2026 kan man opleve Blå Blink og uniformer på gågaden.

Tønder Frivillige brandværn, Hjemmeværnskompagni Tønder, folkene fra den dansk/tyske redningshelikopter i Niebüll, Præhospital Syd kigger ind med deres ambulance og holder i nærheden af Tøjeksperten og Freiwillige Feuerwehr Süderlügum er også på gågaden.

Også politiet har lovet at kigge ind i løbet af lørdagen.

– Rigtig god påske til alle og velkommen til Tønders gågade både Langfredag og Påskelørdag, lyder det fra Tønder Handelsstandsforening.

Highfive med Mumi på gågaden i Tønder – det oplever store og små Langfredag og Påskelørdag.
Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
GRATIS Cirkus Trapez på Torvet i Tønder Langfredag kl. 11.00 og 14.00. Pressefotos

Tønder Frivillig Brandværn og Ungdomsbrandværnet er også på gågaden Påskelørdag. Pressefoto
Freiwillige Feuerwehr Süderlügum er på gågaden i Tønder Påskelørdag. Pressefoto
Folkene fra den dansk/tyske redningshelikopter i Niebüll er også på gågaden Påskelørdag. Pressefoto
Hjemmeværnskompagniet Tønder er også på gågaden Påskelørdag. Pressefoto