På Grænselandsudstillingen kan man hvert år se, hvad der kunstnerisk set sker af spændende nyt i regionen nord og syd for grænsen.
Kernen i Grænselandsudstillingen er en sammenslutning af anerkendte kunstnere fra begge sider af grænsen. Dertil kommer inviterede gæster, også fra begge sider af grænsen.
Der vises maleri, skulptur, tegning, fotografi, installation og grafik.
De udstillede værker kan købes.
Grænselandsudstillingen vises både nord og syd for grænsen.
I Danmark er det altid i Aabenraa, mens det syd for grænsen skifter, hvem der lægger hus til. I år er det Mikkelberg, der har fornøjelsen. Besøgende, der ikke nåede udstillingen i Danmark, har altså nu muligheden for at se kunsten i nye rammer i Hatsted.
Grænselandsudstillingen går tilbage til 1970. En drivkraft for sammenslutningen har gennem alle årene været et ønske om udfordring, fornyelse og inspiration på tværs af landegrænsen.
Gruppen er kunstnerstyret og værner om at give medlemmer og gæsteudstillere mulighed for selv at udvælge de værker, de synes skal præsenteres på årets udstilling.
Kuratorer af udstillingen på Mikkelberg er tre af sammenslutningens faste medlemmer: Iris Fridriksdottir, Anke Müffelmann og Inka Sigel.
Udstillingen på Mikkelberg åbner søndag d. 1. oktober kl. 15.
Det bliver som altid ved et hyggeligt arrangement, hvor alle er velkomne og flere af kunstnerne vil være til stede.
Åbningstalen står Erik Fredens for. Fredens er formand for SSFs billedsamlingsudvalg, hvis vigtige opgave det er at samle, registrere og udlåne sydslesvigsk kunst.
Desuden kan man glæde sig til at høre Ejderstedkoret under ledelse af Bente Stenger, som har lovet at stå for den musikalske underholdning. Endelig vil der være en efterårsforfriskning til de besøgende på dagen.
Oplev kunst af:
Gæsteudstillere: Peter Goi, Henning Schultz, Nana Schulz, Chili M. Seitz, Volker Tiemann
Hvor: Mikkelberg Center for nordisk kunst og cricket, Horstedter Chaussee 1, 25856 Hattstedt
Kontakt: info@mikkelberg.de, tel. 0049 (0)4841 6604
Hvornår: 01.10.-03.12.2023
Åbningstider: tirsdag – onsdag 10-13, torsdag 10-16, lørdag – søndag og helligdage 12-16
Kilde: Mikkelberg