For at bruge den tidligere speedway-verdensmesters Ole Olsens ord igen: – Be there….. Vær der hvor det sker!
Fra 1. september 2023 kommer der nye særfredninger rundt om Als og andre steder i det sønderjyske.
Og igen er de fredede områder blevet udvidet.
Sjovt nok startede nedgangen i lystfiskernes fangst af bl.a havørred og torsk ved de sønderjyske kyster i takt med fredningsbælternes oprettelse.
Til gengæld har fiskeriet med stang og snøre efter hornfisk i år været fremragende i det sønderjyske.
Det samme gælder fladfisk som skrubber og rødspætter. Her glæder lystfiskerne sig over, at de kan købe sandorm hos SN Kjær i Aabenraa, og uden videre fange disse velsmagende fisk som hele familien glæder sig til.
Nu bliver fredningsperiode ved de pågældende udløb forlænget til 15. marts. Tidligere kunne lystfiskerne smide snøren ud 16. januar.
Lystfiskernes egen organisation har selv siddet med ved bordet med forslagene.
Efterlyser informations-skilte – myndighedernes skilte
Et kig langs kysterne viser, at der ikke er stillet et eneste skilt op af myndighederne med angivelse af den pågældende fredning.
Alt er overladt til den enkelte lystfisker. Nu er de danske lystfiskere udstyret med særdeles gode mobiltelefoner og kan, såfremt de ved HVOR informationen kan findes, egentlig nemt se hvor fredningerne er.
Hvis nu der var et direkte link på fisketegn.dk til kortet med fredningsbælterne, så var det måske lidt nemmere.
Udfordringen ligger bl.a i dem, der ikke er med på mobil-hittet samt udenlandske lystfiskere.
Vend nu tilbage til mundingsudsætningerne – og sørg for at skarvbestanden bliver reduceret
I halvfjerdserne og et stykke ind i firserne var eks. Aabenraa fjord et af de steder, hvor der blev fanget både torsk og havørred på fisketurene.
Hvem husker ikke lystfiskerkutterne M/S Rosita og M/S Mik Pedersen når de kom ind med lystfiskerfangede torsk helt frem til april måned – stor torsk på 16 kilo!
Lystfiskere fra bl.a Tyskland og Holland valfartede til det sønderjyske.
Mange af dem for at fange deres livs første havørred i saltvand på flue.
Den gang brugte man eksempelvis mundingsudsætninger af halvstore ørredyngel.
De havde det lidt nemmere med at blive fangstklare.
Og det bør man måske vende tilbage.
Tilsyneladende kan selv tonsvis af gydegrus og udsætninger af ørredyngel i åerne og bækkene ikke ganve andet end skarvbestanden.
Og bestanden af skarv er igen vokset kraftigt dette år.
Enkelte jægere, absolut et fåtal, går målrettet efter skarv.
Jeg venter bare på at vi igen kan se de store flokke af unge skarv lette lige foran jollen i Aabenraa igen kommende efterår.
Knæk & Bræk til alle.