OPDATERET – Syd- og Sønderjyllands Politi: Drukneulykke i Sønderborg Havn mandag morgen – Det ved vi nu….

– Kl. 08:23 fik politiet en melding om drukneulykke ved Kong Chr. D. X’s bro i Sønderborg. En ældre mand blev fundet livløs i vandet og blev kort efter vores ankomst, konstateret død. Der er intet i vores foreløbige efterforskning der tyder på et kriminelt forhold. Manden er identificeret og pårørende er underrettet.

– Vi skal nu have fastlagt dødsårsagen og har for nu, ikke yderligere til sagen. Tak for Jeres tålmodighed i trafikken.

/Vagtchefen

– Vi er pt. til stede ved Kong. Chr.D X’s bro i forbindelse med en melding om en drukneulykke, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi mandag morgen.
– Broen er spærret i ukendt tidsrum og vi henstiller til, at søge alternative veje.

/Vagtchefen