SUSSI & DRENGENE kommer til Skærbækcentret onsdag den 24. juli

Arkivfoto - Sussi og Drengene fik byfesten helt op i omdrejningerne fredag eftermiddag. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk


– Vi har tidligere haft besøg af Sussi og Leo hvor der var fuldt hus, fortæller Søren Hansen fra Skærbækcentret. Derfor ser vi selvfølgeligt frem til igen at få besøg af den populære Sussi, og denne gang med drengene til en gang sommerhygge på terrassen.

Alle er vilde med Sussi


De sidste mange år har Trio Sussi og Leo fra Nordjylland turneret Danmark rundt med deres helt igennem unikke og meget musikalske show.

Sussi fortsætter med at optræde sammen med duoen Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Petersen, som spiller trommer og keyboards. Thomas har været med Sussi og Leo i mange år og Kim er ny mand i trioen.


Kim er kendt som en utrolig dygtig og vellidt musiker med stor erfaring. Han har optrådt i mange sammenhænge og har været pianist for adskillige artister gennem tiderne. Som noget helt unikt spiller han på en liggende elektronisk harmonika og synger samtidig helt fantastisk.

Konceptet hedder Sussi og Drengene og de spiller det samme repertoire, som Trio Sussi og Leo altid har spillet. Med 2 friske musikere, og Sussi som frontfigur, skal der nok blive skabt en fest, når bandet går på scenen.
Arrangementet den kommende onsdag starter med en lækker grill buffet fra kl. 18.00, hvorefter Sussi og Drengene går på scenen første gang kl. 19.00.


Tilmelding til arrangementet kan ske på tlf. 7475 1970 eller via Skærbækcentrets hjemmeside: www.skaerbaekcentret.dk

Her kan man også se mere om arrangementet.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet indenfor.

Kilde: Skærbækcenteret