Regnvejret fortsætter denne uge.
Og kigger man på det store “væsketab”, der stadig hersker i både skove og ved mange søer, så er regnvejret egentlig bare godt for naturen.
Der er nemlig stadig vandmangel i undergrunden.
Rødå ved Rødekro – knastør i august og overfyldt i januar
Rødå ved Rødekro løber vestpå.
Den er en del af Vidåsystemet.
I august måned 2023 var den på et tidspunkt knastør.
Hverken frø eller fisk kunne trives.
I januar måned oversvømmer det lille vandløb store dele af markerne i området.
Regnvejr i 14 dage til 3 uger fyldte vandløbet helt op igen.
Og det fortsætter nedstrøms i næste kommune.
Og vandet holder sig ikke til den 2 meter brede dyrkningsfri randzone.
Rødå er bare et enkelt eksempel på hvordan vejret og vandløb har stor indflydelse på hvordan marker og enge fortsat kan dyrkes og indgå aktivt i landbrugsjord.
Egentlig er det ikke specielt nyt.
I halvfjerdserne skulle man have de helt store gummistøvler på når man skulle svinge fiskestangen i Gejl å ved Bajstrup i den daværende Tinglev Kommune.


