Oven på regionalvalget blev der natten til onsdag indgået en konstitueringsaftale for det kommende regionsråd i Region Syddanmark.
Aftalen betyder, at Stephanie Lose (V) fortsætter som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (A) bliver 1. næstformand og Morten Weiss-Pedersen (C) bliver 2. næstformand.
Konstitueringsaftalen er indgået mellem samtlige partier i det kommende regionsråd: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Det betyder, at alle 41 medlemmer i det kommende regionsråd er med i aftalen.

Kilde: Region Syddanmark
