Sort Sol – Oplev en af største naturoplevelser lige nu…

Sort Sol søndag aften den 22 marts 2026 - Igen en forrygende naturoplevelse af største karat. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Når tusinder af stære samler sig ved solnedgang for at overnatte i sivene i områerne ved Tøndermarsken, hører det absolut til en af de mest fantastiske naturoplevelser.

Det er et naturfænomen, der for alvor er kommet på listen som noget af det, man bare skal have oplevet – som Kryd synger: Det er på min bucketliste – Et personligt mål eller noget man bare skal have oplevet.

Og mange kører gerne hundrede af kilometer for at få oplevelsen live.

Og mange kører ind i mellem forgæves.

For der hvor stærene landede i går, er de ikke absolut i dag.

Derfor er det en god idè at tage med på en af de Sort Sol-ture, der arrangeres af naturvejlederne.

De har nemlig altid fingeren på pulsen og har øje for hvordan stærene bevæger sig rundt i Marsken.

Og, så får man som deltager “hele historien” om den spændende fugl, stæren – både levevis og meget mere.

En del overnatningssteder i Tønder-området, som eksempelvis Hostrups Hotel og Rudbøl Grænsekro og andre tilbyder ligefrem “pakker” med ophold, madoplevelser og guidede Sort Sol-ture.

Absolut at anbefale.

Søndag aften den 22. marts 2026

Stærene dukkede op fra højre og venstre og flokken blev større og større jo mere solnedgangen nærmede sig.

Vindstille gjorde, at man kunne høre både vingeslag og stærenes “snak”.

En større flok stære skulle have sig en pause i træerne bag vejen.

For så pludselig at rejse sig med et brag og tage retning ud mod rørsivene.

Og flokken blev større og større – mange tusinde stære efterhånden.

Og pludselig dumpede den ned på kommand fra himlen og ned i sivene hvor de fandt sig en soveplads.

Man kunne både se og høre det.

Sikken en oplevelse.

Tak.

Sort Sol søndag aften den 22 marts 2026 – Igen en forrygende naturoplevelse af største karat.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk