Magnus Jensen har spillet sin sidste kamp for Sønderjyske Fodbold.
Den 29-årge forsvarsspiller er med øjeblikkelig virkning solgt til FC Midtjylland i en transfer, der er en af de største i Sønderjyske Fodbold-historien.
Sportschef Casper Daather siger om salget:
– Magnus Jensen spillede en stor sæson for et velfungerende Sønderjyske Fodbold-hold i sidste sæson, og den slags skaber naturligvis opmærksomhed. FC Midtjylland har haft et stort ønske om at tilknytte ham, og nu er der kommet et tilbud, som vi har valgt at acceptere.
– Vi takker Magnus Jensen for indsatsen i den lyseblå trøje og ønsker ham og familien alt det bedste fremover, siger Casper Daather.
Magnus Jensen spillede 33 kampe for Sønderjyske Fodbold.
