Sønderborg: Få gang i din PC med Linux

Arkivfoto:

Alslug kan igen tilbyde at skifte en overfyldt og virusplaget bærbar med windows, ud med et styresystem i Linuxfamilien.

Mange kender Ubuntu og Android, men det er de færreste der ved at de her er eksempler på Linux.

Går du på Hovedbiblioteket i Multikulturhuset ved Sønderborg Havn og lige vil surfe lidt på computerne, så har du faktisk brugt en Linux.

– Mange efterspørger Linux i butikkerne. Men de ansatte i elektronikken i din butik får løn for at tilbyde og sælge computere , der koster noget. Deres ringe kendskab til Linux og gratis programmer går ud over kunderne. Det er de færreste sælgere der har prøvet at installere en Linux, lyder det fra Alslug.

– I Alslug kæmper vi for en bedre oplysning om Linux og derfor holder vi regelmæssige events hvor man kan komme og kigge en Linux bruger over skulderen. Og optimalt har gæster en computer eller to med der kommer til sin ret igen med en Linuxinstallation. Uden beregning forstås. Vi tager kun imod midler fra gæster hvis de insisterer på at belønne os.

Skal du også prøve Linux på din pc?

Det være sig en bærbar eller en stationær, op til 6-8 år gammel eller nyere. Optimalt er vigtige fotos, videoer og filer flyttet til en USB nøgle eller ekstern harddisk hjemmefra. Det giver langt den hurtigste installation af Linux. I Alslug hænder det, at vi kan hente data ud af en ellers helt død pc.

Kan vi ikke redde harddisklagermediet, kan vi ofte til byde en brugt totalt renset harddisk til få hundrede kroner og en Linux installation så du igen har en brugbar pc.

– Behøver vi fortælle at opdateringer til alt installeret Linuxsoftware heller ikke koster noget. Vi flytter selvfølgelig data tilbage på din pc efter Installation.

Førstkomne event dag er lørdag den 8. januar mellem klokken 13.00 og 16.30 på 1.sal, Foreningshuset, Bakkensbro Aktivitetscenter, ( Den gamle skole i Ullerup), Bakkensbro 6, Ullerup, 6400 Sønderborg.

Alslug står for ”Alssund Linux User Group”