Søndag den 20. oktober 2024 kl. 10-14. markeres årsdagen for stormfloden, som ramte Aabenraa og omegn sidste år.
I den forbindelse arrangerer Aabenraa Kommune, Arwos, Aabenraa Havn, Brand og Redning Sønderjylland samt Jorton til et Åbent Pumpesluse Event.
Begivenheden finder sted ved pumpeslusen ved Søndre Havne 2 i Aabenraa, hvor der vil være mulighed for at opleve det lokale beredskab i aktion. Deltagere kan fylde en sandsæk, tage en gåtur på anlægget og høre øjenvidner fortælle om hektiske nat, hvor stormen rasede.
Aktiviteter
- Arwos og Jorton: Fortæller om pumpeslusens funktion og hvordan anlægget beskytter mod oversvømmelser. Du kan allerede nu læse mere om pumpeslusen her…
- Aabenraa Kommune: Informerer om klimasikring i et bredere perspektiv og fremtidige tiltag i lokalområdet.
- Brand og Redning Sønderjylland: Demonstrerer beredskabsudstyr og viser, hvordan de håndterer ekstreme vejrsituationer.
Kom og få indblik i, hvordan vores by og lokalområde forbereder sig på fremtidige klimaforandringer. Det er en unik mulighed for at lære om det beredskab og den infrastruktur, der er afgørende for at beskytte mod fremtidige storme og oversvømmelser.
Begivenheden er ikke kun en teknisk fremvisning, men en påmindelse om de reelle konsekvenser af klimaforandringer. Den giver borgere mulighed for at få indblik i de indsatser, der er iværksat for at beskytte mod fremtidige trusler, og hvor der skal gøres mere.
Kilde: Arwos