Slut med ulovligt fyrværkeri i Bredebro…75 kanonslag nåede ikke at blive solgt…

Ulovligt fyrværkeri - Foto: Toldstyrelsen

Lidt mere fred i Bredebro.

Det er nok det man kan forvente efter at politiet foretog en ransagning efter ulovligt fyrværkeri hos en 45-årig efter et tip fra en borger.

En 45-årig mand er sigtet i sag, hvor tip ledte politiet til adressen.

Syd- & Sønderjyllands Politi ransagede fredag en adresse i Bredebro efter tip om, at der blev solgt kanonslag på adressen.

Under ransagningen blev der fundet 75 kanonslag samt importeret tysk fyrværkeri med en samlet NEM-værdi på 2645,5 gram.

Både kanonslagene og det importerede tyske fyrværkeri er ulovligt, og det blev alt sammen beslaglagt.

En 45-årig mand er sigtet i sagen.

”I denne sag har tip gjort, at vi har kunnet fjerne ulovligt og potentielt farligt fyrværkeri fra at komme i hænderne på unge mennesker. Stor tak for tip i denne sag. Vi opfordrer altid borgerne til at henvende sig, når de har oplysninger af interesse for politiet,” siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen, Syd- & Sønderjyllands Politi.

FAKTA: 
NEM-værdi  står for Netto Eksplosiv Mængde. Det er den mængde aktivt spræng-/fyrværkeristof, der er i et fyrværkeriprodukt uden emballage mv.