Slut med erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand

Ifølge reglerne er der i perioden fra den 15. september 2024 til og med den 15. marts 2025 forbud mod at udøve erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i ICES område 3.

Bekendtgørelsen om forbud mod fiskeri af ål i saltvand trådte i kraft 30. april 2024 og betyder, at der er lukket for erhvervsmæssigt fiske efter ål i perioden 15. september 2024 til og med 15. marts 2025 i ICES område 3. I ICES område 4 er lukkeperioden fra 30. september 2024 til 31 marts 2025.

Du kan læse om ICES- områder i Bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december, om regulering af fiskeriet.

Forbuddet gælder for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand og indebærer, at det ikke er tilladt at opbevare levende ål i f.eks. hyttefade, opbevaringsruser og lignende.

Hvis ål fanges i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.

Det er fra lukkeperiodens start heller ikke tilladt at lande ål fanget i saltvand inden denne dato. Alle ål skal således være landet senest 15. september 2024 eller 30. september 2024 og være taget op af hyttefade, opbevaringsruser eller lignende.     

Ålefiskere uden landinger kan beholde deres tilladelse

På baggrund af den ændrede lukkeperiode for ålefiskeriet, kan ålefiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål, beholde deres åletilladelse næste år uden landinger af ål i 2024. 

Det betyder, at lukkeperioden for 2024-2025 kan betragtes som særlige forhold i henhold til § 31 i Bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015, om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, der kan give mulighed for, at ålefiskere kan beholde deres åletilladelse uden ålefiskeri i 2024.

Ålefiskere med erhvervsmæssig tilladelse til ålefiskeri for sæsonen 2024-2025 skal ikke foretage sig noget, da de automatisk vil få udstedt en ny tilladelse for 2025-2026 senest medio februar måned 2025.  

Du kan læse mere her

Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand 2024

Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

Generelt om erhvervsmæssigt fiske af ål 

Kilde: Fiskeristyrelsen