Fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet at forbyde produktion af buræg i Danmark fra 2023. For at sikre en ordentlig omstilling af produktionen vil forbuddet blive indført med en overgangsperiode på 12 år for eksisterende producenter.
Regeringen besluttede i efteråret 2020, at produktion af buræg skulle udfases, hvilket kort efter blev bekræftet af et enigt Folketing i forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 16. Det gør fødevareminister Rasmus Prehn nu til en realitet. Fra 2023 forbydes produktion af buræg i Danmark med en overgangsperiode på 12 år for at sikre, at de danske burægsproducenter har mulighed for at omstille sig til en anden produktionsform.
Der er i dag syv producenter inden for burægproduktion i Danmark, og disse står for næsten hver femte æg, der produceres i Danmark. Langt de fleste supermarkeder har stoppet salget af buræg, men de er fortsat brugt blandt restaurationer, kantiner, fødevareproducenter og medicinalvirksomheder.
Det er Fødevareministeriets vurdering, at mange af dem, der i dag benytter buræg, sandsynligvis fremover vil benytte andre typer af danske æg, når buræg forbydes.
Fødevareminister, Rasmus Prehn:
”Burhøns lever – som navnet antyder – hele livet spærret inde i små bure med begrænset plads til at baske med vingerne. Danmark er på mange måder et foregangsland inden for landbruget, og det skal vi også være, når det kommer til dyrevelfærd. Derfor har vi besluttet at forbyde produktion af buræg fra 2023. De fleste supermarkeder sælger ikke buræg længere, og forbrugerne vælger ofte andre typer af æg, når de har muligheden for det. Med et forbud mod produktion af buræg skal vi have de sidste med om bord på dyrevelfærdsvognen, så burægsproduktion bliver fortid i Danmark og forhåbentlig kan inspirere andre lande til at gøre det samme.”
Tal og fakta:
- Der er syv producenter inden for burægsproduktion i Danmark.
- Ca. 17 pct. af de æg, der blev produceret i Danmark i 2021, var buræg. Til sammenligning udgjorde buræg 61 pct. af produktionen af æg i 2010. Faldet skyldes især de store detailhandelskæders beslutning om ikke at sælge buræg.
- Burhøns kan bo op til ti høns i et bur, der er mindre end en kvadratmeter. Det svarer til, at hver høne har lidt over størrelsen på et A4-papir til rådighed.
- Burhøns kommer ikke udendørs. Og der er ikke krav om vinduer i de haller, burene står i.
- Buræg leveres især til kantiner, restauranter, cateringbranchen, fødevareindustrien og medicinalindustrien. Der er stort set ingen supermarkeder, der sælger buræg.
- Regeringen vil nu sikre et forbud mod produktion af buræg, som vil træde i kraft i 2023 med en overgangsperiode på 12 år for eksisterende anlæg. Det sker ved en ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner, der har hjemmel i dyrevelfærdsloven.
Forskel på æg-typer:
Buræg: Krav om strøelse, reder, kloslibnings-anordninger og siddepinde. Der behøver ikke at være vinduer i stalden, og hønerne kommer ikke ud i en hønsegård, men lever hele deres liv i bure.
Skrabeæg: Hønerne lever indendørs i stalde med højest 9 høner pr. m2 nytteareal. Der er ikke krav om vinduer, men der er krav om reder og siddepinde til hønerne, samt at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.
Frilandsæg: Fritgående høner, der lever i flokke på typisk 3.000 til 10.000 høns, som har adgang til både stald og hønsegård. Hønsehusene er indrettet på samme måde som til produktion af skrabeæg. Forskellen er, at fritgående høner også har adgang til fri luft på et udeareal.
Økologiske æg: Økologiske høner lever i flokke med op til 3.000 dyr, og produktionsformen er overordnet set den samme måde som for fritgående høns – dog med den forskel, at der anvendes økologisk foder. De økologiske høns skal have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have bl.a. mindst 4 kvadratmeter udeareal.
Kilde: Fødevareministeriet