Slesvigsk Parti inviterer til bustur med romsmagning i Aabenraa Kommune den 21. september

Sydnyt.dk - Lokale nyheder fra Sønderborg - Aabenraa - Tønder - Haderslev og resten af verden - når det har betydning.

Slesvigsk Parti i Aabenraa Kommune inviterer til en spændende bustur søndag den 21. september, hvor borgmesterkandidat og byrådsmedlem Erwin Andresen viser rundt i kommunen med flere spændende stop.

Program:

13.00 – Rundtur på Aabenraa Havn med Erwin Andresen

14.00 – Besøg på Aabenraa Rådhus med borgmester Jan Riber Jakobsen

15.00 – Power to X i Kassø

ca. 15.30 – Afslutning på Deutsche Schule UK med romsmagning, hvor Curt Jacobsen præsenterer fem forskellige rom

Mødested: Havnegrillen i Aabenraa

Tilmelding: sp-apenrade@bdn.dk

”Aabenraa er en spændende kommune, hvor der sker meget inden for grøn omstilling og grøn energi. Power to X i Kassø er et godt eksempel, og vores store erhvervshavn har betydning langt ud over kommunegrænsen. Jeg glæder mig særligt til at vise nye tilflyttere rundt og give indblik i alt det, vores kommune rummer,” siger Erwin Andresen, der også er formand for havnebestyrelsen i Aabenraa.