Skerryvore vender tilbage til Tønder Festival i år

Pressefoto

Skotsk folkrock: Selvfølgelig kommer populære Skerryvore på Tønder Festival 2024 og er med til at fejre festivalens jubilæumsår.

Publikum elsker dem, og kærligheden er gengældt. Skerryvore fra Skotland har taget turen til Danmark utallige gange. Tønder Festival spiller en særlig rolle, for det er her, bandet har skabt de tidligste forbindelser til det danske publikum. Skerryvore spillede første gang på Tønder Festival i 2011. De vendte tilbage i 2012, 2014, 2015, 2018 og 2022. Og naturligvis springer de til i festivalens jubilæumsår og er på plakaten i 2024.

Højlands-folkrock

Det er sagt om Skerryvore, at de har indtaget tronen som Skotlands førende folkrockband, efter Runrig abdicerede i 2018. Det er ikke helt forkert. Det otte mand store band bygger på de samme stolte musiktraditioner – populært kaldet folkrock fra det skotske højland – som kollegerne i Runrig gjorde brug af. Og ikke nok med det. Skerryvore har gjort Runrig kunsten efter og via mange turneer rundt i landet opbygget en stor fanskare i Danmark. Ikke bare det danske publikum er vilde med Skerryvore. Bandet turnerer over hele kloden og står foran en imponerende turnéplan i 2024 i Storbritannien, Tyskland og USA.

Mere om Skerryvore

Skerryvore blev dannet i 2004 af de to brødre Daniel Gillespie, accordion, Martin Gillespie, accordion, sækkepibe, trommeslageren Fraser West og sangeren Alec Dalglish. De øvrige i bandet er Craig Espie, violin, Scott Wood, sækkepibe, fløjte, Jodie Bremaneson, bas, og Alan Scobie, keyboards. Skerryvore henter ikke kun inspiration fra den skotske traditionsmusik, men også fra cajun, country og rock i forskellige afskygninger. Bandet har vundet adskillige priser og udgivet ni album. Det seneste er “Tempus” fra foråret 2023, og det fik fine anmeldelser og topplacering på den officielle skotske albumhitliste. Eneste danske festival 2024.

www.skerryvore.com

Tønder Festival 2024 – indtil videre:

Rodney Crowell (USA), Skerryvore (SCO), Dan Sultan (AUS), Elephant Sessions (SCO), Hush (DK), Jacob Dinesen (DK), Jonah Blacksmith (DK), Jake Vaadeland (CAN), The Hello Darlins (CAN), Xabi Aburruzaga (EUS).

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

Billetsalg på www.tf.dk

Kilde: Tønder Festival 2024