– Skarven er skyld i at der ingen fisk er i de kystnære områder ved Aabenraa og rundt om Als

Skarven æder 18.000 tons fisk i de kystnære områder - om året. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Glem lige alt om at havørred, torsk, ålekvabben og andre fisk igen vil vrimle langs med langs med de sønderjyske kyster fordi der måske kommer forbud mod bundtrawl, lyder det fra erhvervsfisker Jens Granlund og dette er ikke helt forkert ifølge Niels Jepsen, der er seniorforsker hos DTU Aqua.

Jens Granlund fisker med bundgarn i Lillebælt og dyrker dermed det, der kaldes bæredygtigt fiskeri i det der ikke rodes rundt med havbunden og samtidig dyrkes denne form for erhvervsfiskeri med mindre både, der ikke forbruger ret meget energi.

Seniorforsker Niels Jepsen kender udmærket de sønderjyske kyster og de mange skarv, hvor hver fugl hver eneste dag æder ca. 500 gram fisk, som den fortrinvis finder ved kysterne.

Begge er de samstemmende ikke i tvivl at selvom bundtrawl ikke vil blive anvendt i området, så har det ingen betydning for selve fiskebestanden kystnært i området.

– Det er hverken sæl, fiskehejre eller bundtrawl der er skyld at kyst-fiskebestanden er faldet så drastisk, at det lystfiskerne oplever, er nærmest en fiskebestand på nulpunktet, selv om der nogle steder stadig udsættes rigtig mange ørredyngel.

– Det er skarven, der simpelthen kan æde fiskebestanden helt i bund, og det ikke kun her i det sønderjyske, men nærmest overalt i de kystnære områder og fjorde, og det samme gør sig gældende syd for grænsen.

Det samme billede viser sig også i ferskvand. Eksempelvis er skarven helt vild med stalling og det er derfor kun en brøkdel af bestanden tilbage i bl.a Kongeå, Gelså og Sønderå. Og under undersøgelsen med snæbel fandt biologerne mange af mærkerne fra fiskene under de træer hvor skarven sidder og fordøjer sin fangst.

Ålekvabben er helt forsvundet og torskene når slet ikke at få størrelse

Det er sikkert flere år siden en lystfisker senest har fanget en ålekvabbe i det sønderjyske. Det sidste “hotspot” hvad ålekvabber angik var ved Årøsund havn. Nu er de også forsvundet der.
Hvad torsk angår, så blev der i firserne og i halvfemserne fanget rigtig mange torsk, også store torsk på over 15 kilo fra lystfiskerkutterne M/S Mik Pedersen og M/S Rosita, der begge sejlede ud med lystfiskere fra Aabenraa havn.

I dag sejler M/S Mik Pedersen ud med lystfiskere og her går man målrettet efter fladfisk – skrubber og rødspætter, der fortsat findes bestemte steder i de kystnære områder.

Hvad så? Hvad skal der til for at få fiskene tilbage igen?

Den samlede Europæiske skarvbestand er steget fra få tusinde par i 1980 til over 1,4 millioner individer nu.

Hvad angår lystfiskeri, så er det et stort trækplaster hvad angår turismen. Og det vil på lang sigt have stor betydning hvordan skarven og dens massive ædelyst håndteres.

Det er nok ikke gjort med at gå en tur langs med vandløbet i Øster Højst og klappe i hænderne.

Skarven må pt. reguleres og det sker eksempelvis ved en del fiskevande og i P&T-vande, der søger om en reguleringstilladelse og får denne.

Men på lang sigt skal der nok sværere skyts til for at få has på skarven – dvs. at antallet skal ned, så det ikke længere er voldsom betydning for fiskebestanden.

Organisationen Dansk Lystfiskeri, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark har sammen indgået indgået et samarbejde med en national skarvrådgiver, der skal rådgive lodsejere, lystfiskeforeninger og Vandpleje Fyn omkring regulering af skarv.