SE VIDEO – Østbiltræffet i Rødekro – Her kunne man se, høre og dufte Trabant, Lada, Wartburg og Simson…

Østbiltræffet i Rødekro var igen en lise for både øjne, næse og ører. Foto/Video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Hvad enten man selv har oplevet trafikken i det tidligere DDR i Berlin en travl mandag morgen i 1980 tæt ved Alexanderplatz, eller man oplever det for første gang ved Østbiltræffet, der afholdes hos Billiften i Rødekro med Martin Winther og Jytte Mikkelsen som tovholdere, så er det bare en helt speciel oplevelse at se, høre og dufte østbiler som Trabant, Wartburg og Lada eller kultknallerten Simson.

Og det er et spring på mindst 35 år og mere tilbage i tiden.

Dengang var DDR og BRD adskilt gennem en mur, der først blev lagt ned af DDR`s egen befolkning i 1989.

Tilbage til bilerne – Trabant, Wartburg, Lada og kultknallerten Simson havde og har fortsat deres helt egen bankende motorlyd. Trabanten, der blev produceret i Zwickau, VEB Automobilwerk Zwickau – 1957 – 1990, havde skærme, motorhjem, døre mm. der var produceret af Duroplast – det var bomuld presset hårdt sammen – autoklaveret.

Og Wartburg samt Trabanten, der begge kører på olieblandet benzin, har deres helt egen duft.

Benzinen fra VEB Minol, som tankstationerne i det tidligere DDR alle hed, kan slet ikke sammenlignes med nutidens benzin fra tankstationerne. Udstødningsduften var en helt anden kras sag i firserne.

Traditionelt træf i Rødekro

Det er ikke første gang Østbiltræffet afholdes i Rødekro hos Billiften.

Det er efterhånden blevet en kærkommen tradition med deltagere, der hygger sig sammen med snak og historier om deres kult-biler, og ture ud i landskabet.
Og en hel del steder møder de folk, der kan genkende bilerne, og så kræver det lige en snak.
I øvrigt lå der også en stor Lada-forhandler i Bedsted Lø. for mange år siden.

Man kan i øvrigt stadig købe en brugt Trabant – det fik tilskuerne et bevis på under den afsluttende køretur ud i landskabet – et flot grønt eksemplar.

@sydnytdk Østbil-træf i Rødekro 2024 – Trabant – Wartburg – Lada – Simson – se HELE artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info fra HELE Sønderjylland – HVER dag #trabant #wartburg #lada #simson #rødekro #sydnytdk #erikegvadpetersen #østbiltræf ♬ The Final Countdown – Europe