SE TikTok-video: Oplev naturattraktionen Hvid Sol i det sønderjyske

Juleaftensdag var der ikke mindre end hele fire store flokke med sangsvaner i det sønderjyske område ved Tønder og Aabenraa. De guffede majs i sig på de afhøstede marker. Fotos/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Indrømmet. Man kan godt tage fejl. I begge retninger.

Flokkene med sangsvaner ligner sne, der ligger tilbage i klatter på markerne.

Og sneklatterne ligner, på lang afstand, de hvide sangsvaner.

Juleaftensdag i år var der hele fire store flokke i området mellen Aabenraa og Tønder.

Flokkene bestod af ca. 150 til 500 sangsvaner.

Og mange grågæs, der gik sammen med sangsvanerne på markerne i dag.

– Mine venner, de store vilde hvide svaner er tilbage igen…

De er store. 

De larmer. 

De fylder godt op på markerne. 

Det ligner sne. 

Det er skønt når de er her igen. 

Sangsvaner og pibesvaner i tusindvis overvintrer lige nu i det syd- og sønderjyske.

Og, er man bare lidt heldig, behøver man ikke tage langt ud for at se dem.

Forleden havde en flok sangsvaner på omkring 500 eksemplarer og mellem 5.000 og 6.000 bramgæs slået sig ned på en afhøstet majsmark blot 5-6 kilometer fra Rødekro. 

Det er Hvid Sol når det er bedst. 

De guffer majs og kartofler i sig så det er den rene lyst. Om et par måneder er de igen på vej tilbage til Rusland og Canada for at yngle.

De grå er ungfugle og de hvide er de voksne og kønsmodne fugle. 

Når fugle optræder i flokke har det flere fordele for dem.

Fugle er mere sikker i flok når det gælder angreb fra rovfugle. Det ser og oplever vi specielt når der er Sort Sol, der jo handler om stæreflokke. 

Det samme når det gælder om at finde de marker med majsrester, som svanerne i denne tid nyder godt af. Her følger de mindre erfarne svaner med flokken og kommer med ud hvor der er føde nok. 

Vil man være helt sikker på at at opleve at se en af de store flokke svaner er det en god idè at tage med naturvejlederne ud. 

Sort Safari i Møgeltønder og Vadehavets Oplevelser i Højer arrangerer begge naturture og selvfølgelig også ud til årstidens fugle, og de ved hvor fuglene er. 

Se videoklippet nederst i artiklen.

Juleaftensdag var der ikke mindre end hele fire store flokke med sangsvaner i det sønderjyske område ved Tønder og Aabenraa. Grågæssene går sammen med svanerne på markerne. Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

@erikegvadpetersen

Hvid Sol: Selv på Juleaftensdag kunne man ikke undgå at se hele fire store flokke med sangsvaner i det sønderjyske. Læs hele artiklen på sydnyt.dk – GRATIS lokale nyheder fra hele Sønderjylland – hele ugen igennem – også i weekenderne. #hvidsol #sangsvaner #natur #outdoor #sønderjylland #denmark #erikegvadpetersen #sydnytdk

♬ original sound – www.sydnyt.dk