SE FOTOS – Tønder Festival 2022 – En lørdag med masser af god musik

Tønder Festival 2022 - En lørdag i musikkens tegn. Fotos: Maj-Britt Petersen

Efter forskrækkelsen med kæmpe regnbyger fredag, lagde lørdag ud med høj blå himmel og lammeskyer. Rigtig klassisk festival vejr.

Og publikum var tidligt ude af fjerene. 

Dagen bød på musik lige fra den rockede genre med skotske Rura til den klassiske pianist Sarah Hagen i Telt 2.

Open Air berigede publikum med fire meget forskellige koncerter. Rura lagde ud, senere var det Cedric Burnside fra Memphis. En blueskunstner.  

Tami Neilson lagde heftigt ud og publikum elskede det.

Aftenen på på Open Air sluttede med et brag med Red Hot Chili Pipers. Et stort skotsk band der fyrede den af på scenen.

Ja, man kan blive ved. Tønder Festival er en stor slikpose for musikelskere, med hygge og godt samvær, hvor musikken er i højsædet. Her er alle aldre repræsenteret, lige fra den unge børnefamilie til dem der er blevet lidt lysere i toppen.

De hygger alle.

Jamteltet overraskede med dedikeret publikum og lige så oplagte kunstnere. Her kunne man bl.a møde danske Ida Gard, ikoniske Connie Kaldor. Efter 30 år atter på Tønder Festival. Hun gik på scenen med ægtefælle og sønner.

Jamteltet var proppet, heldigvis var der plads udenfor….

 Aftenen i jamteltet sluttede med en jamsession under kyndig ledelse af Rick Hauchman.

Tekst & Foto: Maj-Britt Petersen