SE FOTOS – Tønder Bibliotek: Ikke altid bøger – forleden vankede der snobrød

Snobrød til de unge foran Tønder Bibliotek - de kom både fra Skærbæk og Tønder. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Tønder Bibliotek er ikke bare bøger.

Og slet ikke denne sommer.

De har faktisk er rigtig flot sommerprogram for børn på biblioteket i Tønder og de andre biblioteker.

Forleden var bibliotekar Hanne Sørensen gået udenfor og lavede snobrødsdej til børnene. Og snobrød kan altså også laves fyldte med både små skumfiduser og andre lækkerier.

På et tidspunkt var køen til dejbordet lang.

SFO`en fra Skærbæk var også taget til Tønder. – Vi laver en hel del, der ikke absolut finder sted i Skærbæk, lød det fra Malene Storgaard fra Skærbæk Realskoles SFO.

Fra Marieskolens SFO i Tønder var det Jakob Kanstrup, der havde valgt at lave snobrød sammen med børnene foran biblioteket.

Se hvad bibliotekerne i Løgumkloster, Toftlund og Tønder byder på i den kommende tid her.