Aabenraa Kommune inviterede til første spadestik til Hærvejshuset i Rødekro den 16. maj 2023.
I dag, den 04. november 2024, blev Hærvejshuset så festligt indviet, og godt 250 medarbejdere og borgere vil fremover have deres daglige gang i huset, der er det tætteste vi kommer på genbrug af bygningsmaterialer i Aabenraa kommune idet en del af den nye bygning er den tidligere Rødekro Skole.
Og det er faktisk lykkedes særdeles godt og harmonisk. Den samlede bygning fremstår perfekt i landskabet ved den mest befærdede vej i Rødekro. Kun få meter fra busstoppested. Også det er godt planlagt.
Huset skal være med til at skabe gode rammer for borgere med behov for træning og hjælpemidler, så de oplever en mere sammenhængende indsats. Samtidig kan borgere med en funktionsnedsættelse blive en del af et arbejdsfællesskab.
Hærvejshuset vil samle træningstilbud, Hjælpemiddelhuset og beskyttet beskæftigelse for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse under samme tag.
Hærvejshuset skal samle
Hærvejshuset skal således tilbyde passende faciliteter for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og understøtte muligheden for at blive en del arbejdsfællesskabet. Samtidig skal hjælpemiddelcentralen arbejde med ansvarligt forbrug i anskaffelse og genanvendelse af de redskaber, kommunen stiller til rådighed for borgerne.
Projektet er realiseret af EMR Murer & Entreprenører, der i øvrigt fik ros af politikerne, CREO Arkitekter A/S og INGENIØR’NE A/S – Kolding, og havde et budget på cirka 75 millioner kroner.
Det var Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune, samt Michael Christensen, formand for kommunens Social- og Seniorudvalg, der tog første spadestik 2023 på adressen Vestergade 14 i Rødekro.
Se video under fotos – Hør Podcast under video
Se video: Youtube/TikTok
@sydnytdk Hærvejshuset i Rødekro nlev indviet i dag. Se hele artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info fra HELE Sønderjylland – HVER dag. #rødekro #hærvejshuset #hjælpemiddelcentral #aabenraakommund #indvielse #erikegvadpetersen #sydnytdk ♬ Success Inspirational – StereojamMusic
PODCAST
Hør indvielsestalerne af: Michael Christensen, formand for Aabenraa Kommunes Social- og Seniorudvalg og Jan Køpke Christensen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, næstformand for Social- og Seniorudvalget.