SE FOTOS – Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa er startet på stor restaurering af kirkespiret

Stilladset er ved at blive monteret torsdag formiddag - kirkespiret skal ned og renoveres. Foto: Bettina P. Oesten

– Det er en rigtig stor restaureringsopgave, der starter nu for Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa, fortæller Morten Hansen, der er administrationschef for Aabenraa Sogn.

Man kan se det store stillads, der er ved at blive monteret i dag, torsdag den 18. april 2024.

Hele kirkespiret skal ned i to omgange og restaureres.

Samtidig skal selve fundamentet på taget også restaureres og ændres fra mursten og mørtel til en trækonstruktion.

Det er Jørgen Overbys Tegnestue, der styrer restaureringsopgaven.

– Vi forventer at restaureringen kan afsluttes omkring den 1. december i år, fortæller Morten Hansen.

Opgaven har et budget på 18 millioner kroner.

Stilladset er ved at blive monteret torsdag formiddag – kirkespiret skal ned og renoveres. Foto: Bettina P. Oesten