Sankt Hans uden bål i Sønderjylland i år

Sønderborg har allerede udstedt afbrændingsforbud.

Og nu trækker de andre tre kommuner med hvad angår Sankt Hans-bål.

Gældende fra den 23. juni 2023 kl. 00.00, og indtil den 24. juni 2023 kl. 09.00, er der med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 (afbrændingsbekendtgørelsen) § 5, stk. 1 indført afbrændingsforbud gældende for:

Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune

Bemærk at der for Rømø i Tønder Kommune gælder særskilt forbud fra d. 14. juni 2023

Forbuddet indføres under hensyn til den aktuelle brandfare og ud fra en konkret risikovurdering af de lokale forhold.

Afbrændingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt:

  • At tænde bål udendørs  

Det betyder: Enhver form for afbrænding af bål (uanset om det er med kul, træ, briketter eller andet brændsel), herunder også afbrænding i bålfad eller på bålplads, samt afbrænding af Skt. Hans-bål, afbrænding af haveaffald, skovaffald, øvrigt affald, halm, siv og lign., inkl. på og ved søer, og på kystnært hav, inkl. holme, skær mv. (mindre end 200 meter fra land), er ikke tilladt.

Forbuddet omfatter også erhvervsaktivitet.

Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf, jf. afbrændingsbekendtgørelsens § 17.

Er du i tvivl om en aktivitet er tilladt – så undlad den for brandsikkerhedens skyld.

Kilde: Brand & Redning Sønderjylland